Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Det bliver nemmere at søge barsel

Ny digital løsning gør det nemmere for dig at søge om barselsrelateret orlov. Den nye løsning skal tilgås fra internettet med NemID.

Der findes mange typer af orlov, når det gælder familieforøgelse; barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og adoptionsorlov er nogle af dem. Fælles for dem alle er, at reglerne er relativt komplekse.
 
En ny digital løsning er designet til at kunne klare de mest anvendte sammensætninger af orlov og vil guide brugerne gennem processen med bl.a. planlægning af orloven.
 
Den nye løsning kan allerede nu tilgås her. Man kan ikke længere søge om barselsrelateret orlov via FIIN.
 
Godkendelse
Modsat den gamle løsning, skal din nærmeste leder ikke længere skrive under på din anmeldelse; men orloven skal naturligvis stadig aftales med din leder. Når du sender din anmeldelse, erklærer du samtidig på tro og love, at orloven er aftalt.
 
Bekræftelse
Når Barselskontoret i Forsvarsministeriets Personalestyrelse har behandlet din anmeldelse, modtager du en bekræftelse i din e-boks.
 
Har du ros, ris eller forbedringsforslag, modtages de gerne på FPS-KTP-SYBA@mil.dk.