Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Frigivelse af bonus i utide - ekstraordinær frigivelse for HKKF-ansatte

Indholdsområde

 
 
 

Frigivelse af bonus i utide - ekstraordinær frigivelse for HKKF-ansatte 

Frigivelse af bonus i utide, mens medarbejderen stadig er ansat på korttidskontrakt, kan kun ske ved særdeles velfærdstruende situationer. Der er tale om en absolut undtagelse. Der skal udarbejdes en socialrapport, der belyser alle elementer i den pågældendes økonomi. Veterancentret (VETC) har pr. 1. september 2019 overtaget denne opgave og udarbejder socialrapporten. 
 
Socialrapporten skal indeholde oplysninger om:

  • Baggrunden for ansøgningen om bonusfrigivelse.
  • Oplysninger om relevante personlige forhold (gift, samboende eller single, børn, bolig m.v.).
  • Økonomiske forhold, herunder dokumentation for egne og husstandens (ægtefælle og samlever) indtægter, udgifter, gældsforpligtelser, formueforhold. Der kan være behov for, at VETC retter henvendelse til bank, kreditorer m.v. Dette vil ske på baggrund af den samtykkeerklæring, som medarbejderen skal underskrive samtidig med ansøgningsskema om frigivelse udfyldes. Link til ansøgnings- og økonomiskema samt samtykkeerklæring finder du til højre under 'Relaterede værktøjer'.

 

Hvad vil socialrapporten indeholde?

  • Den aktuelle situation og andre oplysninger, som kan være af betydning for afgørelsen, herunder om de store økonomiske problemer skyldtes uforudsete begivenheder som f.eks. sygdom, skilsmisse eller anden hændelse.
  • Vurdering af alternative løsningsmuligheder.
  • VETC udarbejder en begrundet afgørelse i sagen.

 

Betingelser for at der kan ske frigivelse i utide

  • Medarbejderen skal være i en særdeles velfærdstruende situation· Alle andre muligheder skal være afprøvet (f.eks. omlægning af lån, optagelse af nyt lån, nedsættelse af afdrag på lån, salg af f.eks. bil, motorcykel).
  • Der skal være tale om en uforudset begivenhed, der har medført store økonomiske problemer.
  • At en frigivelse vil forhindre en alvorlig velfærdstruende situation og i øvrigt vil medføre en varig løsning på problemet. Målet vil være en holdbar økonomi.

 

Procedure for frigivelse af bonus i utide/ ekstraordinær frigivelse

  • Medarbejderen udfylder ansøgnings- og økonomiskema, samt samtykkeerklæring som findes til højre under 'Relaterede værktøjer' og sender det til Veterancentret (VETC). Fremsendelse sker til VETC via Vetc@mil.dk eller fysisk til Veterancentret, Garnisionen 1, 4100 Ringsted. Mærkes Att. BR.
  • VETC indhenter de nødvendige oplysninger fra bank, kreditorer, Forsvarsministeriets Arbejdsskade- og Erstatningskontor, m.v. Medarbejderen skal medvirke til at oplyse sagen.
  • På baggrund af oplysningerne træffer VETC afgørelse om ekstraordinær frigivelse i utide eller afvisning af ansøgningen. Såfremt ansøger ikke ses at være velfærdstruet eller at det skyldes en uforudset begivenhed, kan sagen lukkes med besked til ansøger om dette, uden udfærdigelse af socialrapport.
  • Udfærdiges en socialrapport, sendes denne til medarbejderen i denne e-boks.
  • Træffes der afgørelse om ekstraordinær frigivelse iværksættes udbetaling som beskrevet i socialrapporten. Dette sker ved særskilt skrivelse til Nordea Bank.
  • Socialrapporten bliver kun udleveret til medarbejderen.
  • Det frigivne beløb vil blive indbetalt direkte af Nordea Bank fra medarbejderes bonuskonto til de enkelte kreditorer.
  • Der vil ikke ske udbetaling direkte til medarbejderen.

 

 

Nyttige links

Relaterede værktøjer

Ansøgning, økonomiskema og samtykkeerklæring skal sendes til vetc@mil.dk eller fysisk til Veterancentret, Garnisionen 1, 4100 Ringsted, Att. BR.

Find ansøgnings- og økonomiskemaet her.