Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Fakta

Forsvarsministeriets styrelser er:

  • Værnsfælles Forsvarskommando
  • Hjemmeværnskommandoen
  • Beredskabsstyrelsen
  • Forsvarets Efterretningstjeneste
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Forsvarsministeriets Personalestyrelse
  • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
  • Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
  • Forsvarsministeriets Interne Revision

Indholdsområde

 
 
 

Ny udnævnelsespraksis for officerer 

Omlægningen af officersuddannelserne betyder nye retningslinjer for udnævnelsespraksis for officerer – FPSVEJL 401-3.

Retningslinjerne anviser de overordnede rammer for, hvordan styrelseschefen fremadrettet og under hensyn til HR-strategien skal håndtere udnævnelser.   De gælder for alle forskellige lederniveauer, baseret på myndighedens lokale, konkrete og individuelle vurdering af kvalifikationer og realkompetencer. Det er derfor ikke længere de strukturbestemte uddannelser, som fører til udnævnelser på de forskellige lederniveauer.



Udnævnelseskompetence

  • Decentralisering af udnævnelsespraksis giver styrelseschefen , den fornødne fleksibilitet og beslutningskompetence for at kunne besætte stillinger ved udnævnelse til og med major/orlogskaptajnsniveau.
  • Styrelseschefen har mulighed for at uddelegere udnævnelseskompetencen til underliggende niveauer/stabe.
  • Styrelsen/ myndigheden bestemmer selv, hvilke stillinger på hvilket niveau, der er brug for lokalt – herunder hvilke kompetencer (f.eks. masteruddannelse) og minimumserfaring på lederniveau der er brug for i varetagelsen af stillingen.
  • HR-konsulenten vil i forbindelse med stillingsopslaget rådgive om yderligere krav til ansøger på et givent ledelsesniveau.


Udnævnelsespraksis

  • Udnævnelse til premierløjtnant sker efter gennemførelse af den nye Officersuddannelse.
  • Udnævnelse inden for det militære ledelsesniveau sker som udgangspunkt efter ansøgning om og tiltrædelse i en ny stilling. I alle tilfælde kræver udnævnelse forudgående godkendelse fra den relevante styrelseschef eller til hvem styrelseschefen har delegeret kompetencen til.
  • Udnævnelse til kaptajn/kaptajnløjtnant og major/orlogskaptajn niveau vil ske på baggrund af en konkret chefvurdering.
  • Udnævnelseskompetence på chefniveauet forankres fortsat ved departementet på baggrund af indstillinger fra styrelseschefer.


Indstilling om ansættelse og udnævnelse

  • Forsvarsministeriets Personalestyrelse er den ansættende myndighed.
  • Forsvarsministeriets Personalestyrelse vil være behjælpelige med at afklare:
  1. Vandelsmæssige forhold.
  2. Øvrige forhold som ikke ses forenelige med en udnævnelse på pågældende niveau (opfyldelse af fysiske basiskrav samt de krav der er knyttet til systematiseret helbredsundersøgelse, sikkerhedsgodkendelse til niveauet, egnethed til udsendelse m.v.)
  • Udnævnelse til og med major/orlogsskaptajnniveau sker i naturlig forlængelse af at ansættelsesforløb. Der indstilles således IKKE særskilt om udnævnelse.
  • Forsvarsministeriets Personalestyrelse udarbejder og fremsender al relevant dokumentation såsom tillæg til ansættelseskontrakt m.v.

Under nyttige links til højre finder du FPS-skrivelsen ”Implementering af retningslinjer for ny udnævnelsespraksis for officerer” samt link til ”FPSVEJL 401-3 Retningslinjer for udnævnelsespraksis for officerer som følge af omlægningen af de strukturbestemte officersuddannelser”.

Feedback

 

Du kan være med til at

udvikle HR-portalen ved at

sende værdifuld feedback.

 

Send feedback