Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

Arbejdsskader 

En arbejdsskade er en ulykke eller en erhvervssygdom, der er sket som en følge af arbejdet eller de forhold arbejdet er foregået under jf. lov om arbejdsskadesikring § 5.
 
Ulykker
Forsvarsministeriets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK) modtager og behandler alle anmeldelser om arbejdsulykker i Forsvaret. Det gælder både for militære og civile medarbejdere. Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Har du været udsat for en arbejdsulykke, skal du gøre følgende:

  1. Henvend dig til infirmeri, læge/tandlæge og få foretaget en lægelig undersøgelse.
  2. Gå til din arbejdsmiljørepræsentant med henblik på indberetning af arbejdsskaden/ulykken.
    Medbring evt. journalnotat fra læge/tandlæge. (Man har gratis adgang til sin lægejournal via sundhed.dk, hvor man kan logge på med NemID. Udskrift af tandlægejournal kan man rekvirere gratis hos den civile tandlæge).
    Såfremt du er undersøgt på infirmeri, behøver du ikke at medbringe en kopi af din journal, da Forsvarets læger registrerer din undersøgelse i Forsvarets interne lægejournal.
  3. Du skal herefter tage kontakt til arbejdsmiljørepræsentanten, som herefter vil oprette din anmeldelse i Forsvarets Arbejdsmiljødatabase (FAD) og formidle denne videre til FAEK via din Arbejdsmiljøkoordinator. I den forbindelse skal du udfylde en samtykkeerklæring og transporterklæring, som vedhæftes den elektroniske anmeldelse sammen med journalnotat/udskrift.
  4. Det skal bemærkes, at der kan gå op til 3 måneder fra sagen modtages hos FAEK, til du hører fra os.
    Har du som følge af skaden brug for lægebehandling, fysioterapi, kiropraktorbehandling, transport til behandling eller lignende, bedes du rette henvendelse til FAEK. Du kan altid kontakte FAEK på e-mailadressen fps@mil.dk eller på telefon 3266 5153, hvis du har spørgsmål til din sag. FAEK har telefontid mandag til torsdag kl. 09:00 til kl. 12:00. Fredag er der lukket.

Du finder Forsvarets Arbejdsmiljødatabase og en vejledning til anmeldelse af arbejdsulykker under 'Nyttige links'.
 
Behandlingsudgifter
Såfremt din skade bliver anerkendt, vil du herefter muligvis kunne få dækket eventuelle udgifter til lægebehandling, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktorbehandling, transport til behandling, briller, proteser og lignende. Regningen skal fremsendes til FAEK, der vurderer om betaling kan finde sted. Det er på egen regning og risiko, hvis du vælger at betale disse udgifter inden FAEK har godkendt det.
 
Klager over vurderinger foretaget af FAEK kan forelægges Arbejdsskadestyrelsen. Ønskes sagen forelagt Arbejdsskadestyrelsen bedes du meddele det til FAEK, der herefter sender sagen til Arbejdsskadestyrelsen.
 
Du kan læse mere om behandlingsudgifter her:

”Hvem i forsvaret kan betale udgifter til behandlingsudgifter”

 
Erhvervssygdomme
FAEK behandler ikke erhvervssygdomme.
 
Erhvervssygdomme er sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold det foregår under er udsat for i højere grad end personer uden sådan arbejde jf. lov om arbejdsskadesikring § 7 stk. 1.
 
Hvis du har pådraget dig en erhvervssygdom skal du gå til egen læge, der har pligt til at anmelde sygdommen og indsende denne til Arbejdsskadestyrelsen, der behandler din sag. FAEK er ikke part i sagen og har ikke adgang til din erhvervssygdomssag, med mindre du giver samtykke.
 
Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet en oversigt over erhvervssygdomme, hvor det fremgår, hvilke sygdomme der anses som erhvervssygdomme. 
 
Behandlingsudgifter i forbindelse med erhvervssygdomme bliver behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), der er forsikringsselskab i sager om erhvervssygdomme. AES' afgørelse kan ankes til Arbejdsskadestyrelsen.
 
Hverken forsvaret eller FAEK har hjemmel til at betale for udgifter i forbindelse med erhvervssygdomme.

Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning (FSG)
Ordningen gælder kun for personel i INTOPS og er en ”tillægsforsikring” hvor der kan gives godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af forsørger og ikke-forsørger.

Ordningen er tæt tilknyttet lov om arbejdsskadesikring. Hvis ASK fx fastsætter 10 %, vil det udløse 10 % efter de takster, der gælder efter ASL (100 % = 830.000,00 kr.) og 10 % efter FSG (4.033.000,00 kr.).

Hvis ASK afviser at anerkende en lidelse som E-sygdom, kan FPS (FAEK) i ganske særlige tilfælde anerkende efter særlige regler i FSG. I arbejdsulykker er FAEK part i sagen og afgørelser fremsendt direkte fra ASK. I e-sygdomme, hvor FAEK ikke er part, får FAEK fremsendt ASK afgørelser via Totalforsvarsarkivet.

FAEK vil herefter kontakte skadelidte med henblik på behandling efter FSG.

Roller i arbejdsskadesager
Forsvareministeriets Arbejdsskade- og Erstatningskontor

  • Forsikringsenhed, behandler ulykker efter de i arbejdsskadelovgivningen gældende regler og praksis.
  • Indhenter oplysninger fra skadelidte, ar-bejdsgiver, læger, hospitaler, fysioterapeuter etc.
  • Fremsender vurdering til skadelidte og arbejdsgiver.
  • Afgørelseskompetence vedr. behandlingsudgifter.
  • Oversender sager til Arbejdsskadestyrelsen.
  • Afgørelseskompetence i sager om behandlingsudgifter og hjælpemidler.
  • Har partsbeføjelser
  • Behandler endvidere sager fra INTOPS efter Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning.
     

Arbejdsgiveren

  • Pligt til at anmelde arbejdsulykker til FAEK, via FSV Arbejdsmiljødatabase
  • ALLE arbejdsulykker skal anmeldes, uanset fravær over eller under en dag, uanset om der kan antages at være mén eller ikke, og uanset om arbejdsgiveren måtte mene, at det ikke er en arbejdsskade.
  • Arbejdsgiver skal medvirke til at oplyse en arbejdsskadesag fx ved oplysninger om hændelsen, om arbejdet, om udsendelse, om lønforhold, om pensionsforhold etc.
  • Arbejdsgiveren har delvis partsbeføjelser.


Arbejdsskadestyrelsen (ASK)

  • Har afgørelseskompetencen i arbejdsskadesager efter ASL.
  • ASK-afgørelser kan ankes til Ankestyrelsen – NB: arbejdsgiveren får kun og kan kun ankeafgørelser om anerkendelse og afvisning.
  • ASK fastsætter mén, erhvervsevnetab og forsørgertabserstatning samt evt. behandlingsudgifter.
  • ASK vil til brug for sagsbehandling indhente oplysninger fra parterne, herunder arbejdsgiveren – se overfor. Det er vigtigt, at ASK forespørgsler bliver besvaret præcist og hurtigt.


Skadelidte

  • Sagens hovedperson
  • Skal medvirke til at oplyse sagen ved forespørgsel fra FAEK eller ASK.
  • Fuld partsbeføjelse.
  • Skal kunne bevise, at han/hun har været udsat for en arbejdsulykke eller udsat for påvirkninger der kan have fremkaldt en e-sygdom.


Lov om arbejdsskadesikring

  • Angiver regler for arbejdsskade, erstatning, godtgørelse, behandlinger og hjælpemiddel, genoptagelse mv.
  • Efter ASL er der objektivt ansvar for de erstatninger der er i forbindelse med en anerkendt arbejdsskade.
  • Statslige myndigheder, herunder Forsvaret er selvforsikrede og må ikke tegne forsikring af nogen art.


Love

Sagerne bliver behandlet efter reglerne i:

  • Lov om arbejdsskadesikring
  • Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
  • Bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger på området
     

Du finder lovteksterne på internettet på retsinformation.dk.