Aflevering af tjenestesabel/dolk ved pensionering
Din tjenestesabel eller dolk skal i lighed med din uniform og anden militær udrustning som udgangspunkt afleveres ved pensionering.
Du skal aflevere din udrustning herunder sabel/ dolk ved nærmeste forsyningscenter (FSC) i forbindelse med hjemsendelse.
Du har dog, såfremt du afgår på grund af alder eller sygdom, mulighed for at beholde din tjenestesabel eller dolk efter pensionering.
Hvis du ønsker dette, skal du følge nedenstående procedure:
- Send en mail til din lokale chef, hvori du anmoder om chefens godkendelse til, at du må beholde din tjenestesabel/dolk efter pensionering.
- Du skal derefter indhente blankvåbentilladelse hos politiet. Du kan finde skema til blankvåbentilladelse på www.politi.dk.
- NIV III påtegner anmodningen og påfører oplysning om kontering (ordrenummer) til afskrivning af sabel/dolk med tilbehør. Hvis din anmodning imødekommes modtager du tilladelse til at beholde din tjenestesabel/dolk.
Når du afleverer din uniform og anden militær udrustning ved FSC, så skal du aflevere tilladelsen fra NIV III (evt. kopi) og fremvise din blankvåbentilladelse fra politiet, hvorefter FSC registrerer i SAP at du har fået doneret din sabel eller dolk.
Procedure hos FSC
- FSC omlagrer sabel/dolk fra ZMUDA til FSC
- FSC afskriver sabel/dolk, med tilbehør, under anvendelse af det oplyste ordrenummer. (Transaktionskode MIGO, Vareafgang, BVA 551)
- FSC arkiverer en kopi af NIV III tilladelse i 5 år
Når ejerskabet af tjenestesabel/dolk er overgået til medarbejderen skal denne altid opbevares efter gældende regelsæt.
Såfremt der ikke længere ønskes ejerskab over tjenestesabel/dolk skal der altid rettes henvendelse til forsvaret eller det stedlige politi for yderligere oplysninger om hvor og hvorledes tjenestesabel/dolk skal afleveres.