Det betyder, at beslutningskompetencen til midlertidigt at tillægge grad til og med major/orlogskaptajn niveau ligger ved de respektive styrelseschefer. Styrelsescheferne kan delegere denne kompetence til underliggende niveauer/stabe.
I den forbindelse skal det understreges, at der som udgangspunkt kun undtagelsesvis iværksættes midlertidig tillæggelse af grad i national struktur, såfremt tjenstlige forhold nødvendiggør det. Derfor vil tillæggelse af midlertidig grad ikke automatisk følge ansættelse i en stilling på højere niveau, hvortil der er indgået en uddannelsesaftale.

 

Når en styrelse, eller underliggende bemyndigede niveau/stab, har godkendt beslutning om midlertidig tillæggelse af grad i national struktur (til og med major/orlogskaptajn niveau), iværksætter myndigheden udarbejdelse af nyt ID-kort.

 

Myndighedschefens/stabschefens godkendelse sendes samtidig til relevant KTP i FPS, med henblik på udarbejdelse af BAS:

 

M312-M331 i styrelser: FPS-KTP-C300,M300 (STILLINGER VED CIVILE STYRELSER)

 

M312-M331 i FKO: FPS-KTP-M300,C300 (Stillinger ved Forsvarskommandoen)

 

M112-M232: FPS-KTP-M100, M200

 

Tillæggelse af midlertidig grad i national struktur har ingen lønkonsekvens.

 

Såfremt der er tale om midlertidig tillæggelse af grad for chefniveauet skal styrelserne, eller underliggende bemyndigede niveauer/stabe, fremsende indstilling til FPS-KTP-CHEFSEKTIONEN, der i hvert enkelt tilfælde tager stilling til anmodningen. Såfremt indstillingen imødekommes, iværksætter FPS befaling/BAS og bestilling af ID-kort.

 

Midlertidig tillæggelse af grad i international struktur
I forbindelse med midlertidig tillæggelse af grad under INTOPS henvises til FKO bestemmelse O.096-3.
I forbindelse med udstationering til internationale stabe sker godkendelse af tillæggelse af midlertidig grad i forbindelse med udvælgelse af kandidaterne. Der skal således kun iværksættes separat behandling/indstilling, såfremt der sker ændringer under udstationeringen.

Sidst opdateret 30. august, 2022 - Kl. 13.03