Ansættelser før og efter 1. september 2014
For stampersonelgruppen betyder det, at personel, der ansættes efter denne dato ikke længere kan ansættes på langtidskontrakt med mulighed for tjenestemandsansættelse efter 10 års indledende ansættelse. Derimod har langtidsansat personel på kontrakt, der indgået inden den 1. september 2014, fortsat mulighed for tjenestemandansættelse (som beskrevet i deres ansættelseskontrakt).

Muligheden for tjenestemandsansættelse efter 10 års indledende ansættelse vil fortsat være betinget af, at den pågældende opfylder betingelserne for helbred, tilfredsstillende tjeneste m.v.

Ændringer under ansættelsesforholdet
Tjenestemænd

  • Hvis en tjenestemand søger og skifter stilling inden for sit hovedfunktionsniveau (inden for enten M1XX eller M2XX) får lukning af tjenestemandsansættelse ikke betydning for den ansattes ansættelsesform (dvs. tjenestemandsansættelsen bevares).
  • Skifter en tjenestemand derimod hovedfunktionsniveau (f.eks. overkonstabel/specialist/korporal, der efter endt  sergentuddannelse, udnævnes og ansættes som sergent), kan opretholdelse af tjenestemandsansættelse ske efter en konkret individuel vurdering.

Langtidsansat på 10 års indledende ansættelse

  • Søger og skifter den ansatte stilling på et højere hovedfunktionsniveau under sin indledende 10 års langtidsansættelse, da vil den pågældende få en ny ansættelseskontrakt, hvorefter der ikke er mulighed for tjenestemandsansættelse.
  • Skiftes der derimod stilling inden for hovedfunktionsniveauet bevarer den ansatte sin ansættelsesform (f.eks. fra SG til OS eller OS til SSG) og bevarer dermed muligheden for tjenestemandsansættelse.

 

Sidst opdateret 1. juli, 2020 - Kl. 13.30