Ansættelse af sergentelever og sergenter
Den 22. december 2014 blev FPS og CS enige om vilkårene for ansættelse af sergentelever på SU-vilkår. Aftalen gælder fra 1. januar 2015. Se aftalen nederst på siden.
I forlængelse af den politiske aftale om forsvarsområdet foregår sergentuddannelsen for personel, der kom fra værnepligt (eller tidligere værnepligtige), på SU-vilkår. Sergenteleverne var derfor ikke ansatte men uddannelsessøgende, som kunne søge Statens Uddannelsesstøtte i elevperioden.
Ansat fra dag ét
Med den nye aftale er sergenteleverne ansat fra første dag på sergentuddannelsen og dermed omfattet af de almindelige bestemmelser for ansatte. Eleverne er ikke aflønnet, men kan fortsat søge SU i de 9 måneder, som uddannelsen varer. Sergenteleverne indkvarteres på belægningsstue under den grundlæggende sergentskole og det efterfølgende tjenestegrensmodul. Eleverne ydes dækning af rejseudgifter til ugentlig ud- og hjemrejse mellem bopæl og uddannelsesstedet.
Efter 9 måneders uddannelse udnævnes eleverne til sergenter og fortsætter tjenesten i 4 år som ordinære ansatte dvs. med sergentløn, pension, tillæg og ydelser.
Sergenterne kan søge optagelse på akademiuddannelsen. Egnede sergenter gennemfører diplomuddannelsen i de sidste 2 år af ansættelsen. Uddannelsen foregår ved siden af havende tjeneste (i fritiden). Der kan dog gives tjenestefri med løn under tilstedeværelsesmoduler.
Sergenterne har også mulighed for at søge andre stillinger i Forsvaret med en fastansættelse som mellemleder og senere gennemgå uddannelser, der kvalificerer til oversergent og højere.
Hvor kan jeg få yderligere oplysninger om SU?
Yderligere information om reglerne for SU herunder hvordan du søger om SU, finder du på SU styrelsens hjemmeside: www.su.dk. Desuden vil Hærens Sergentskole i begrænset omfang kunne svare på spørgsmål vedrørende SU.