Erstatningssager
Hvordan skal du forholde dig ved person- og tingskader.
Personskader
Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK) behandler alle erstatningssager i forsvaret vedrørende personskader.
Hvis du vil klage over en afgørelse vedrørende personskade foretaget af FAEK, skal du kontakte Forsvarsministeriet.
Tingsskader
FAEK er desuden klageinstans i erstatningssager vedrørende tingsskader, fx færdselsskader, markskader, tab af forsyningsgenstande m.v.
FAEK afgørelser vedrørende tingsskader kan ikke påklages.
Du kan altid kontakte FAEK på e-mailadressen FPS@MIL.DK eller på telefon 3266 5153, hvis du har spørgsmål til din sag. Der er telefontid mandag-torsdag mellem kl. 09:00-12:00. Fredag er der lukket.