Udstedelse af pensionist ID-kort
Personelkommandoen (PKOM) indstillede ultimo 2017 udstedelsen af det blå id-kort til pensionister, da der pågik en høring om pensionist id-kortets anvendelse og fremtid.
Det er besluttet, at det blå id-kort til pensionister fortsat skal udstedes af PKOM på baggrund af bestilling fra kommende pensionister.
Værnsfælles Forsvarskommando (FKO) har på baggrund af høringen fastslået, at det blå pensionist ID-kort ikke længere er gyldig som adgangshjemmel ved Forsvarets myndigheder og etablissementer. Årsagen hertil er primært de sikkerhedsmæssige udfordringer, der potentiel ligger i at kortet ikke har nogen tidsbegrænsning samt, at der efter udstedelsen ikke finder en sikkerhedsvurdering sted for den enkelte kortindehaver.
Det er fortsat kun PKOM der må udstede de blå id-kort til pensionister.
Forsvarsministeriets styrelser og øvrige myndigheder skal derfor sikre, at den lokale risikoejer (fx garnisonskommandanten, myndighedschefen eller lign.) lokalt giver pensionisten adgang til etablissementet.
Ved spørgsmål til bestilling, udstedelse og registrering af pensionist id-kortet kan rettes skriftlig henvendelse til FPS-KTP-IDKORT.