Fortjenstmedaljen i sølv
Du kan få tildelt Fortjenstmedaljen i sølv efter 40 års uafbrudt ansættelse i Forsvarsministeriet og ved dertil underlagte styrelser og myndigheder. Tjenestefrihed uden løn anses ikke som et brud i ansættelsen.
Fotograf: Finn Christophersen
Hvem kan komme i betragtning
Du kan komme i betragtning, hvis du er fastansat og tilhører en af følgende grupper:
- Stampersonel
- Mekanikerpersonel i Søværnet
- Militære musikere og musikdirigenter
- Civile i lønramme 33 eller derunder, der ikke er omfattet af AC's fællesoverenskomst.
Både anciennitet og vandelsforhold spiller en rolle for, om du kan indstilles til medaljen, hvilket du kan læse mere om i FPSBST 406-2, "Bestemmelse for Fortjenstmedaljen i sølv", som du kan finde på HR-portalen på FIIN.
Dekoreringsdage
Medaljen tildeles, som hovedregel, på førstkommende dekoreringsdag efter at du har opnået dine 40 års ansættelse.
Hærens dekoreringsdage: 2. februar, 18. april, 6. juli og 4. oktober.
Søværnets dekoreringsdage: 29. januar, 2. april, 9. maj og 4. oktober.
Flyvevåbnets dekoreringsdage: 27. maj og 1. oktober.
Er du militær i Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet, kan du tildeles medaljen på én af dit værns dekoreringsdage. Er du civil og ansat ved en af Hærens, Søværnets eller Flyvevåbnets myndigheder, kan du tildeles medaljen på én af værnets dekoreringsdage. Er du civil og ansat ved en værnsfælles styrelse/myndighed, fx Forsvarsstaben, Forsvarsakademiet samt underlagte skoler eller i Hjemmeværnet, kan du tildeles medaljen på én af Hærens dekoreringsdage. Er du ansat i Beredskabsstyrelsen, kan du tildeles medaljen på en af Hærens dekoreringsdage.
Hvem indstiller
Forsvarsministeriets Personalestyrelse indstiller til Fortjenstmedaljen i sølv for ansatte i Forsvarsministeriets styrelser og underlagte myndigheder, bortset fra civile ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Indstillinger sendes til videre behandling i Forsvarsministeriet.
Mistet medalje
Mister du din Fortjenstmedalje i sølv og ønsker du at erhverve en ny, skal du kontakte Ordenskapitlet.
Ordenskapitlet
Postboks 2143
1256 København K
Mail: ordenskapitlet@kongehuset.dk
Besøgsadresse:
Det Gule Palæ
Amaliegade 18
1256 København K.
Hoftelefonen: 33 40 10 10
Fravalg
Ønsker du ikke at modtage Fortjenstmedaljen i sølv, skal du snarest muligt meddele det skriftligt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Blanket til fravalg af medajlen finder du nedenfor.