Fravalg af medaljer, ordens- og hæderstegn
Ønsker du af personlige grunde ikke at modtage kongehusets ordenstegn og Forsvarets hæderstegn, bedes du snarest gøre Forsvarsministeriets Personalestyrelse opmærksom på dette.

Ansatte inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde kan komme i betragtning til dekorering med kongehusets ordenstegn og Forsvarets eller Beredskabsstyrelsens hæderstegn. Den enkelte medarbejder kan imidlertid af personlige årsager ønske ikke at modtage ordens- og hæderstegn. For at undgå utilsigtede indstillinger til ordens- eller hæderstegn er det vigtigt at give Forsvarsministeriets Personalestyrelse besked om dette fravalg.
Print, udfyld og indsend den fravalgsblanket, som du finder nederst på siden.
Er du ansat i Beredskabsstyrelsen, og ønsker du at fravælge Beredskabsstyrelsens hæderstegn, bedes du tage kontakt til egen myndighed.
Ønsker du ikke at modtage medaljer i anledning af deltagelse i internationale operationer (INTOPS) skal du informere den administrationsansvarlige for missionen eller din chef ved hver udsendelse.