Opsigelse (chef)
Hvis din medarbejder ønsker at opsige sin stilling, skal vedkommende aflevere sin opsigelse til dig.
Opsigelsen skal videresendes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS).
Såfremt din medarbejder har fået nyt job inden for Forsvarsministeriets område, i direkte forlængelse af nuværende ansættelse, og vedkommende ikke skifter fra civil til militær ansættelse eller omvendt, behøver du ikke videresende opsigelsen til FPS.
Hvis din civile medarbejder har fået en ny stilling ved FE, skal opsigelse fremsendes til FPS, idet FE selv har ansættelseskompetencen for civile.
Opsigelsen sendes til én af nedenstående adresser:
- FIIN: FPS-MYN
- Hardcopy:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Lautruphøj 8
2750 Ballerup
Opsigelse med forkortet varsel
Det fremgår af medarbejderens ansættelseskontrakt, hvor langt et opsigelsesvarsel vedkommende har. Bemærk at opsigelse med forkortet varsel kun bør imødekommes, hvis tjenesten tillader det.
Er medarbejderen ansat under HKKF-overenskomst, skal du påtegne medarbejderens erklæring ved opsigelse med forkortet varsel og medsende den til FPS.
Ved opsigelser har FPS og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FRS) en række administrative opgaver. Disse opgaver kan få en hastende karakter ved opsigelse med forkortet varsel. Det er derfor væsentligt, at du hurtigst muligt fremsender opsigelsen med din påtegning (accept/ikke accept) af det forkortede varsel.
Praktiske forhold
Din medarbejder skal aflevere sit ID-kort hos jeres egen myndighed, som registrerer i DeMars at det er inddraget. ID-kortet destrueres herefter efter gældende regler.
Medarbejderen skal aflevere evt. udleveret udrustning/mundering ved egen myndighed eller ved nærmeste depot.
Myndigheden sender stampose, stampapirer mm. til:TotalforsvarsarkivetHerningvej 30Bygning 4017470 Karup J