Det forudsætter dog, at visse betingelser er opfyldt. VU er en uddannelsesstøtte, der kan udbetales til arbejdsgiver, når en medarbejder deltager i en uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau eller videregående niveau i arbejdstiden.

Det forudsætter dog, at visse betingelser er opfyldt.
Disse betingelser er nævnt nederst i artiklen og er nærmere beskrevet på SVU.dk, hvor der også findes en uddybning af de øvrige punkter.


Ansøgningsforløb
Medarbejderen skal søge om SVU digitalt på svu.dk. Herefter sendes ansøgningen til uddannelsesstedet, der udfylder og underskriver deres del af ansøgningen.


Når uddannelsesstedet har udfyldt deres del, modtager arbejdsgiver en mail via virk.dk med et link til ansøgningssystemet.


Når arbejdsgiver har udfyldt ansøgningen (CVR-nr.: 16287180 = Forsvaret, 52990319 = BRS), sendes den samlede ansøgning automatisk til en SVU-administrator. Først når SVU-administratoren har modtaget den samlede ansøgning, anses denne som afleveret.

Hvis man oplever problemer med denne mail, kan den videresendes til FPS-KTP-SYBA@mil.dk, der så vil være behjælpelige med udfyldelsen.

Uddannelsesstedet og arbejdsgiver har hver 10 dage til at udfylde deres del af ansøgningen.


Tidsfrister
Man kan tidligst aflevere ansøgningen om SVU, 13 uger før uddannelsen begynder. Består uddannelsen af flere moduler, er det startdatoen på hvert enkelt modul, der tæller.


Ansøgningen skal være afleveret hos en administrator senest første undervisningsdag. Afleveres ansøgningen senere, kan der først tildeles SVU fra mandagen ugen efter, ansøgningen blev afleveret.


Da både uddannelsesstedets og arbejdsgiver har op til 10 dage hver, til at udfylde og underskrive ansøgningen, anbefales det, at der søges SVU så tidligt som muligt, og senest tre uger før uddannelsesstart.


Hvis arbejdsgiver ikke har udfyldt deres del af ansøgningen inden 10 dage, skal medarbejderen sende ansøgningen igen.


Oplysningspligt
Det er medarbejderens pligt at give oplysninger til SVU-administratoren, hvis der sker ændringer. Som eksempelvis, at:

  • uddannelsen afbrydes, ikke påbegyndes eller man bliver overført til et senere hold.
  • uddannelse afsluttes før det tidspunkt, der er tildelt SVU til.
  • der tages orlov fra uddannelsen.
  • man siger op/bliver afskediget.
  • man er fraværende på grund af sygdom, barsel eller lignende.

For at få SVU skal man:

  • Have haft arbejde i 26 uger.
  • Være fyldt 25 år, men ikke nået folkepensionsalderen, når uddannelsen begynder.

Der er dog følgende undtagelser:

  1. Indgår uddannelsen i et jobrotationsprojekt, behøver man ikke være fyldt 25 år.
  2. Deltager man i forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning for voksne, danskuddannelse for voksne udlændinge med flere eller specialundervisning for voksne, skal man kun være fyldt 20 år.
  • Have en bestemt uddannelsesmæssig baggrund:
  1. for at tage en uddannelse på folkeskole- eller gymnasialt niveau, skal man være kortuddannet. Det gælder dog ikke i forbindelse med SVU til forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning for voksne, specialundervisning for voksne og danskuddannelse til voksne udlændinge med flere.
  2. tager man en uddannelse på videregående niveau, må man ikke have afsluttet en videregående uddannelse.
  • Være optaget på en uddannelse, der er godkendt til SVU (tilsagn om, at man er optaget, er tilstrækkeligt).
  • Have en aftale med arbejdsgiver om orlov til uddannelse.
  • Være studieaktiv.
  • Ikke få anden offentlig støtte, der dækker leveomkostningerne.
  • Ikke har ret til løn fra et praktiksted.
  • Have dansk statsborgerskab, bo i Danmark eller være ligestillet med danske statsborgere.

Uddannelser med SVU på folkeskole- eller gymnasialt niveau:

  • Forberedende voksenundervisning (FVU)
  • Ordblindeundervisning for voksne Almen voksenuddannelse (AVU)
  • Enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau
  • Specialundervisning for voksne
  • Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
  • HF-enkeltfag og HF-uddannelsen
  • Studentereksamen
  • Højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX) og enkeltfag herfra
  • Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne (herunder også det afkortede forløb kaldet "adgangskursus til maskinmesteruddannelsen")

Uddannelsen kan være tilrettelagt som heltids- eller deltidsundervisning – dog mindst tre timers undervisning om ugen.

 

Uddannelser med SVU på videregående niveau
Man kan få SVU til visse videregående voksenuddannelser (andre videregående uddannelser kan man søge SU til). Man kan kun få SVU til videregående uddannelser, der er tilrettelagt på heltid.


Der kan læses meget mere om ordningen på svu.dk.

Sidst opdateret 30. oktober, 2020 - Kl. 08.57