Formålet med kortet er at en modtageren kan legitimere sig som veteran og derigennem modtage anerkendelse for sin indsats i Danmarks international arrangementer, og eventuelt  forståelse for og accept af vedkommendes situation og status.


Kortet udstedes til nuværende og tidligere medarbejder,  der har været indsat på en internationalopgave eller mission i minimum 28 dage i regi af Forsvarsministeriet.

 

Sådan får du et veterankort
Alle der har været udsendt for det danske forsvar siden 1948, har ret til et veterankort.

Forsvaret producerer og fremsender veterankortet til medarbejdere i forbindelse med deres førstegangsudsendelse. Du kan også bestille kortet over internettet, hvis du endnu ikke har modtaget det, har mistet det eller der er en fejl på kortet. Opstillende myndigheder skal indstille førstegangs modtagere på ark og fremsende til FPS-KTP-VETERANKORT@MIL.DK.

 

Rabatter
Frivillige kræfter har taget initiativ til, at man med et veterankort kan få rabatter hos diverse restauranter og seværdigheder samt på boligtilbehør, wellness mv. Se alle rabatter på veterankortet.dk.

 

Logbuy
Veteranen kan desuden få adgang til rabatter gennem logbuy, ved at gå ind på www.logbuy.dk og oprette en ny bruger ved at skrive firmanavnet, som enten er Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen.



Læs mere på www.veterancentret.dk

Fakta om kortet:

Veterankortet blev udsendt første gang i august 2011.

 

Sidst opdateret 16. juli, 2024 - Kl. 11.04