Forsvarets personelpolitik
HR-strategien tilkendegiver retningen for den fremadrettede struktur og modus inden for forsvarets og hjemmeværnets HR.
Det har gennem længere tid været hensigten at opdatere personelpolitikken, der for nuværende findes som tryksag fra 2005. I relation til de forestående ændringer inden for HR, er det både nødvendigt og meningsfyldt at integrere og afstemme inden for HR-strategien og personelpolitikken.
Dele af personelpolitikken er i sin nuværende form ikke længere aktuel som følge af ændret praksis, hvorimod andre dele er blevet videreudviklet i betragtelig grad siden den oprindelige formulering i FKOPUB 401-1. Endvidere har der vist sig at være behov for politikker inden for nye områder, som derfor er blevet udarbejdet eller p.t. er under udarbejdelse.
Hensigten med en opdatering af forsvarets personelpolitik er at overgå til en elektronisk og dermed mere dynamisk version.