HR-delstrategi 1 - HR opgave- og organiseringsstrategi
Det overordnede formål med HR opgave- og organiseringsstrategien er at understøtte, at Forsvaret og Hjemmeværnet løbende kan modernisere, effektivisere og kvalitetssikre personaleområdet med henblik på den størst mulige operative opgaveløsningseffekt på kort og lang sigt.
Denne indsats forudsætter en vedvarende og kritisk vurdering af strukturer, processer og kultur i forhold til den ”best practice”, der kan identificeres i både den offentlige og private sektor.
Det er et mål i sig selv, at den samlede HR-drift i Forsvaret og Hjemmeværnet skal effektiviseres. I den forbindelse tilstræbes det at reducere den såkaldte ”HR-ratio”, som er et tal for, hvor mange HR-medarbejdere der er ansat i forhold til øvrige medarbejdere. I store private virksomheder er dette tal 1:80. I Forsvaret har tallet været 1:24, hvilket betyder, at der har været relativt mange mennesker beskæftiget inden for HR. I den øvrige offentlige sektor er HR-ratioen omkring 1:40, hvilket Forsvaret skal nærme sig via en mere effektiv organisering og opgaveløsning samt overgang til SAP-standard.
Læs delstrategien i dens fulde længde på linket nedenfor.