Kommunikation
Mellemledere er kontaktled mellem øverste ledelse og medarbejderne. Derfor er mellemlederen en central aktør, når der skal skabes god kommunikation. Kommunikationen skal gå begge veje og åben for dialog. God kommunikation kan opnås ved at mellemlederne:

  • informeres fuldt ud om forandringerne
  • bliver inddraget i styregrupper
  • får kontinuerlige opdateringer på ledermøder.

Det kan være en god idé for mellemledere at holde jævnlige møder med medarbejderne og derigennem ”oversætte” beskeder fra den øverste ledelse til medarbejderne. Mellemlederne bør derfor også kunne kommunikere med medarbejderen om følsomme emner.

Involvering af medarbejdere
Mellemledere bør deltage aktivt i forandringsprocessen. Deres viden om lokale forhold i virksomheden kan bruges til at påvirke, hvordan omstruktureringen gennemføres og hvordan den fremtidige organisation skal se ud.

Samtidig bør mellemlederne have bemyndigelse til at træffe beslutninger og sørge for, at forandringerne gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til deres medarbejdere og den lokale organisation. Det handler om at være synlig og derfor er det vigtigt, at medarbejderen mærker, at mellemlederen påtager sig det nødvendige ansvar.

Støtte
Husk at mellemledere både har ansvar for at gennemføre forandringer, men også selv rammes af dem. Der kræves meget af mellemledere under en forandringsproces. De er også selv underlagt forandringen og involverede i at gennemføre den.

Værktøjer til at gøre dine medarbejdere klar til forandringer
Lav en kommunikationsplan afstemt med den øverste ledelse

  • Procedurer
  • Indhold
  • Ansvarlige

Tag udgangspunkt i den lokale arbejdspladsvurdering

  • Kortlægge risici
  • Lav strategi for at undgå risici

Lav overgangsritualer og sociale aktiviteter

  • Markér overgangen til det nye
  • Lav sociale tiltag på og uden for arbejdspladsen

Samarbejde med andre afdelinger/sektioner

  • Hvordan er de nye ansvarsområder fordelt?
  • Hvad betyder forandringen i dagligdagen?

 

 

Sidst opdateret 13. august, 2020 - Kl. 10.38