Alle ansatte i Forsvarsministeriets koncern skal forny deres sikkerhedsgodkendelse hvert femte år som en del af den militære sikkerhed. Fra januar 2017 ændres processen for at forny sikkerhedsgodkendelsen. Ændringerne består i:

  • at dit tjenestested bliver orienteret, såfremt du ikke returnerer oplysninger rettidigt,
  • at du fremover kun vil modtage op til to rykkere, hvis du ikke når at sende oplysningerne inden fristen,
  • at medarbejdere på civiluddannelse (CU), tjenestefri uden løn (TUL) og rådighedskontrakt fornyr deres sikkerhedsgodkendelse samtidig med, at de indgår deres kontrakt eller aftale, såfremt sikkerhedsgodkendelsen udløber inden for 12 måneder.

Ansættelsesretlige følger hvis sikkerhedsgodkendelsen mangler
Orientering og eventuelle rykkere vil blive sendt til din e-Boks, som det er vigtigt, at du holder øje med. Hvis du efter de to rykkere fortsat ikke sender oplysningerne, kan det have ansættelsesretslige konsekvenser, herunder afskedigelse. Når din sikkerhedsgodkendelse er ved at udløbe er det derfor vigtigt, at du overholder tidsfristen for at forny den.
 
Sikkerhedsgodkendelse gælder også CU, TUL og rådighedskontrakt
Er du på CU, TUL eller rådighedskontrakt skal du også være sikkerhedsgodkendt, og her gælder den nye procedure med to rykkere osv. også, hvis din sikkerhedsgodkendelse skal fornys undervejs i din kontrakt eller aftale.
 
I forbindelse med at du tegner en ny rådighedskontrakt eller indgår en ny aftale om langtids-CU eller TUL, skal din sikkerhedsgodkendelse fornys i umiddelbar forlængelse heraf, såfremt den udløber i løbet af de første 12 måneder.

Sidst opdateret 12. juni, 2020 - Kl. 09.15