Du har, som militært ansat, mulighed for at aftale forlængelse af din ansættelse ud over den normale pligtige afgangsalder. Det er en frivillig ordning som både du og dit tjenestested skal være enige om.


Kriterieforlængelse kan ske i situationer, hvor der er behov for at beholde dine kompetencer i Forsvaret i kortere eller længere tid. Du kan blive forlænget med op til to år ad gangen.  Der vil ikke være forskel i løn- og ansættelsesforhold ved en forlængelse, medmindre det aftales.

Hvem iværksætter aftalen?
Det er dit tjenestested, der i sammenråd med dig indgår aftale om kriterieforlængelse. Aftalen sendes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som herefter iværksætter kriterieforlængelsen.

Af hensyn til din pensionsberegning og udbetaling skal en ansøgning om kriterieforlængelse sendes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse senest 3 måneder inden den dato, hvor du normalt ville blive hjemsendt. Er du kongeligt udnævnt skal det være 4 måneder inden.

Uændrede krav og vilkår
Der sker ingen ændringer i de krav og vilkår, der i forvejen er i dit ansættelsesforhold.  Du skal f.eks. fortsat kunne overholde de helbredsmæssige og fysiske krav, der bliver stillet til dig som medarbejder, og du kan fortsat blive udsendt til INTOPS.

Der vil dog være mulighed for at aftale andet ex. ændret nylønstillæg, deltid, plustid m.v.  Der vil ligeledes være mulighed for at aftale overgang til anden stilling.  Se yderligere i FPSBST 412-1 eller kontakt Overenskomstafdelingen.

Sidst opdateret 18. oktober, 2021 - Kl. 09.55