Overgang til CU - Organisatorisk skift
Har du en medarbejder, der skal på langtids-CU, så læs mere herunder.
Administrativ proces i forbindelse med organisatorisk skift til langtids-CU
Har du en medarbejder der skal på langtids-CU, så er her processen trin for trin. Når en medarbejder skal på langtids-CU, foretages der et organisatorisk skift, hvilket indebærer, at medarbejderen skal overflyttes fra sin nuværende enhed til forvaltningsstruktur i FPS. I den forbindelse skal du være opmærksom på:
- Medarbejderen skal have udfærdiget en uddannelsesplan af en af Forsvarets beskæftigelsesrådgivere.
- Alle opsparede friheder skal så vidt muligt afvikles inden det organisatoriske skift. Følgende kan friheder tages med:
- Ferie
- Særlig ferietimer
- Konverterede opsparingstimer
Merarbejde skal opgøres ved skift af tjenested (FPSBST 201-8, tillæg E, pkt. 3.2.) og medtages ikke ved overførsel til langtids-CU.
Der kan være oprettet en fridøgnbank (FPSBST 202-16) til omkonvertering af timer. Disse omkonverterede timer kan dog kun anvendes i forbindelse med uddannelsesfrie perioder og kan derfor ikke anvendes som forlængelse af medarbejderens CU-periode. Fridøgnsbanken skal være angivet et ordrenummer fra enheden til afvikling. Aftalen SKAL fremsendes til FPS CU-TEAM. - Starter medarbejderen på uddannelse i august/september, skal hovedferien være afviklet ved nuværende tjenestested inden det organisatorisk skift foretages.
- Er der tastet planlagt fremadrettet arbejdstid på medarbejderen, skal denne slettes og der skal oprettes servicecall på Cluster B2 (Cluster B2 er en datafunktion i SAP). Såfremt Cluster B2 ikke slettes, vil medarbejderen fortsat modtage variable ydelser for eventuelt planlagt tjeneste.
- Udløber sikkerhedsgodkendelse indenfor 12 måneder fra den dag der udføres organisatorisk skift, skal denne fornys forud for organisatorisk skift.
- Udrustning og uniformsgenstande forvaltes efter enhedens retningslinjer og på enhedens ansvar. CU-Elementet har ikke mulighed for at være beholdningsansvarlig for medarbejderens udrustning.