Jeg overvejer at tage på studietur med skolen
Du kan kun opnå tilskud til studieture, hvis det er en obligatorisk del (deltagelse påkrævet) af uddannelsen. Hvis studieturen er valgfri, kan der ikke opnås nogen form for tilskud til turen.

Hvad skal jeg gøre, inden jeg tager på studietur
Først og fremmest skal du indsende en ansøgning, så du kan blive godkendt til tilskud.

Studierejse kan kun blive godkendt, hvis det står skrevet på din uddannelsesplan. Hvis ikke bedes du rette din uddannelsesplan i samarbejde med din beskæftigelsesrådgiver. 

Når du modtager ny uddannelsesplan der indeholder obligatorisk studietur, kan du søge om tilskud.

Hvis du godkendes til tilskud, skal du straks henvende dig til Forsvarets Koncernfælles Rejsekontor vedr. forsikring. Mail: FRS-KTP-FKR@MIL.DK eller telefon 728 10700.

Hvad gør jeg efter studieturen
Når studieturen er afsluttet skal du indsende al behørig dokumentation. Derfor er det vigtigt, du gemmer dine kvitteringer og indsender kopi til CU-Teamet.

Du skal huske, at orientere dig i INFOSKRIV afsnit 2, hvor du kan finde retningslinjerne på området.

 

 

 

 

Sidst opdateret 14. februar, 2023 - Kl. 09.44