Ved hyppigt sygefravær, skal din leder/chef afholde en sygefraværssamtale med dig. Formålet er at I i fællesskab kan finde frem til løsninger, der kan bryde dit sygefraværsmønster. Det kan være, at I finder frem til, at der er behov for:

  • en mulighedserklæring hvor I fokuserer på dine muligheder for at løse arbejdsopgaver, på trods af sygdom
  • en §56 aftale, hvis dit fravær skyldes en kronisk sygdom eller lignende
  • en delvis sygemelding, der er en midlertidig ordning, som giver dig mulighed for at bevare tilknytningen til din arbejdsplads i sygeperioden.

Din leder/chef kan som følge af samtalen anmode om, at du i en given periode fremviser friattest på 1. sygedag.

Du har altid ret til at medbringe en bisidder til en sygefraværssamtale, fx en kollega, din lokale tillidsrepræsentant.

Fortsætter dit fravær, vil du blive indkaldt til en opfølgende samtale, hvor din leders/chefs foresatte evt. vil deltage.

Bemærk: Denne artikel henvender sig til medarbejdere. Er du chef og vil vide mere om 'Hyppigt sygefravær' skal du bruge linket nederst på siden.

 

Sidst opdateret 8. juni, 2020 - Kl. 16.07