Langtidssygdom - dine rettigheder og pligter

Din bopælskommune spiller fx en betydelig rolle under dit sygefravær. Sammen med din arbejdsplads, vil kommunen sørge for tiltag, der sikrer at du vedligeholder og bevarer mest mulig arbejdsevne med henblik på at vende hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. I denne proces har du en pligt over for både kommunen og din arbejdsgiver til blandt andet at deltage aktivt i kommunens opfølgningsindsats. På den måde sikrer du, at din arbejdsgiver får refunderet lønudgifterne i form af refusion under din sygdom.
 
Du kan læse mere om kommunens og din egen rolle ved langtidssygefravær i nedenstående Q&A.
 
Hvornår får kommunen besked om mit langtidssygefravær?
Når du har været syg i mere end 30 dage orienterer din arbejdsgiver din bopælskommune om dit fravær. Herefter sender kommunen et oplysningsskema til dig. Skemaet har til formål at vurdere din sygdoms karakter samt beslutte hvor ofte kommunen skal lave opfølgende samtaler med dig. Det er vigtigt, at du udfylder skemaet og returnerer det til kommunen inden for den givne frist.
 
Hvad gør jeg, hvis jeg er forhindret i at deltage i et møde eller samtale?
Det er vigtigt, at du reagerer på kommunens skrivelser om partshøring, orientering om ophør af sygedagpenge m.m. Når kommunen fx indkalder dig til personlig samtale eller andre opfølgningsaktiviteter, er du forpligtet til at deltage. Er du forhindret, skal du melde afbud. Har du en rimelig grund til ikke at medvirke, har du mulighed for at forklare, hvad din manglende medvirken skyldes.
 
Hvorfor kan kommunen kræve, at jeg deltager aktivt?
Det kan den fordi den refunderer sygedagpengene direkte til din arbejdsgiver, som udbetaler fuld løn til dig under dit sygefravær.
 
Hvilke konsekvenser kan det få, hvis jeg ikke deltager aktivt?
Hvis du ikke medvirker aktivt i kommunens opfølgningsindsats under din sygemelding, kan det få ansættelsesmæssige konsekvenser.
Endvidere kan manglende medvirken medføre, at din sygedagpengesag eller dit jobafklaringsforløb stoppes. Dette kan fx være, at du ikke returnerer oplysninger, som bopælskommunen afkræver, ikke deltager i kommunens opfølgning, herunder ikke deltager i samtaler samt i udfærdigelsen af lægelig dokumentation, samt hvis du nægter lægelig behandling, forhaler helbredelsen mv. Dette vil betyde følgende:

• Din arbejdsgiver vil ikke længere modtage refusion og det tab, som dette medfører, vil kunne blive modregnet i din lønudbetaling.
• Ved evt. opsigelse kan du stå uden eksistensgrundlag da sygedagpengesager, der er lukket på grund af manglende medvirken, ikke kan genåbnes.
• Din arbejdsevne bliver ikke yderligere afklaret i forhold til revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.
• Kommunen iværksætter ikke yderligere foranstaltninger for at bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet.

Da det kan få alvorlige konsekvenser, såfremt du ikke medvirker ved den kommunale sagsbehandling, er det vigtigt at du kontakter FPS-KTP-SYBA@MIL.DK din CH/leder eller din bopælskommune, hvis du har tvivlsspørgsmål.

Kan jeg give fuldmagt eller få fritagelse?
Hvis din sygdom gør, at du ikke har mulighed for at håndtere korrespondancen med kommunen, kan du give fuldmagt til en fra din familie eller andre personer, der kan varetage dine interesser over for kommunen. Kommunen kan desuden helt eller delvis fritage dig for kontakt med jobcentret og sætte din sag på standby i forbindelse med alvorlig eller livstruende sygdom.
 
Må kommunen spørge ind til min sygemelding?
Ja. I modsætning til din arbejdsgiver, har kommunen ret til at få oplyst årsagen til din sygemelding.
 
Hvilke konkrete tiltag sætter kommunen i værk under min sygdom?
I samarbejde med dig og din arbejdsgiver tager kommunen en række initiativer for at fastholde dig i job. Kommunen skal inddrage læger, arbejdsplads og din faglige organisation i din situation og indhente lægeerklæringer fra de læger, som du er i behandling hos.
 
Kommunen kan beslutte, hvorvidt du skal have et aktivt tilbud under din sygemelding. Du har pligt til at tage imod tilbuddet, hvis det er rimeligt og ikke modvirker din helbredelse. Det er meget vigtigt, at du samarbejder med kommunen i forbindelse med opfølgningen under dit sygefraværsforløb.
 
Hvis du ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, skal det afklares om der er behov for at igangsætte erhvervsfremmende tiltag, herunder revalidering eller fleksjob.
 
Hvordan vurderer kommunen, om jeg har ret til sygedagpenge?
Retten til løn under sygdom (sygedagpenge) er betinget af, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunens vurdering af din uarbejdsdygtighed sker i forhold til din beskæftigelse inden sygemeldingen. Efter tre månedens sygefravær vurderer kommunen din uarbejdsdygtighed på et bredere grundlag i forhold til arbejdsmarkedet generelt. Hvis kommunen på baggrund af dit uddannelses- og beskæftigelsesområde vurderer, at du kan passe et arbejde efter den brede vurdering, følger det, at du i Sygedagpengelovens forstand kan blive raskmeldt og sygedagpengene stoppet.
 
Hvor længe kan jeg få sygedagpenge?
I 2014 er der sket væsentlige ændringer i sygedagpengereglerne. De betyder, at alle sygemeldte er sikret forsørgelse under hele sygdomsforløbet. Den såkaldte varighedsbegrænsning efter 52 uger er ophævet.
 
Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?
Når du har været sygemeldt i mere end 5 måneder svarende til 22 uger, ophører den generelle ret til sygedagpenge som udgangspunkt.  Kommunen skal efter 22. ugers sygefravær, vurdere din situation, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Der er en række muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden. Hvis du lever op til én af disse forlængelsesmuligheder, fortsætter du med at modtage sygedagpenge efter de 22 uger. Hvis din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges, men du fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig, overgår du til et jobafklaringsforløb, hvor du modtager en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst. 
 
Du risikerer ikke at miste forsørgelse
Hvis dine sygedagpenge ikke kan forlænges, og du fortsat er uarbejdsdygtig, overgår du til et jobafklaringsforløb. Her modtager du en ydelse på kontanthjælpsniveau, der ikke er afhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst.  
 
Forlængelsesmuligheder
Der er en række muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden. Hvis du lever op til én af disse forlængelsesmuligheder, fortsætter du med at modtage sygedagpenge efter de 22 uger. Der er syv muligheder for forlængelse:

1. Hvis det er overvejende sandsynligt, at du kan revalideres til beskæftigelse – dog ikke støttet beskæftigelse. Ved revalidering forstås omskoling, optræning inden for dit arbejdsområde eller en boglig uddannelse. Forlængelsens varighed afhænger af, hvornår den egentlige revalidering starter.
2. Hvis det er nødvendigt med en afklarende beskæftigelsesrettet indsats – herunder en helbredsmæssig afklaring – for at klarlægge din arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger.
3. Hvis du er under eller venter på lægelig behandling. Forlængelsen kan være op til 134 uger, hvis den lægelige vurdering er, at du med overvejende sandsynlighed vil blive arbejdsdygtig inden periodens udløb. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger.
4. Hvis kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse.
5. Hvis du lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning.
6. Hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse.
7. Hvis kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter pensionslovens § 17, stk. 2). Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet denne afgørelse.

Mulighed for flere forlængelser
Er du fortsat uarbejdsdygtig idet forlængelsen af dine sygedagpengene udløber, eller din helbredsmæssige situation ændres så du ikke længere opfylder betingelserne i den forlængelsesbestemmelse der er anvendt, skal kommunen vurdere din sag igen. Du har igen mulighed for at få forlænget sygedagpengeperioden, hvis du lever op til en af de gældende forlængelsesregler.  

Hvad indebærer et jobafklaringsforløb?
Hvis du ikke kan få forlænget din sygedagpengeperiode, men fortsat er uarbejdsdygtig, får du ret til et såkaldt jobafklaringsforløb. Under hele forløbet modtager du en ydelse, der svarer til niveauet for kontanthjælp. Tildeling af et jobafklaringsforløb med lavere ydelse end sygedagpenge, har ikke indflydelse på din ret til løn eller størrelsen på denne under din sygdom. Ydelsen er heller ikke afhængig af hverken formue eller en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst og formue. 

I jobafklaringsforløbet er der undervejs et klart fokus på hele din situation, og indsatsen tager udgangspunkt i dine behov. Kommunen har et såkaldt rehabiliteringsteam, der inddrages i din sag. Teamet indstiller, hvilken tværfaglig indsats du skal have med fokus på dine muligheder for at arbejde, din sundhedstilstand og dine sociale forhold. Den helt konkrete indsats planlægger teamet i samarbejde med dig. Det skal ske inden en måned efter, at du er overgået til jobafklaringsforløbet. Hvis du allerede under dit sygedagpengeforløb har været i kontakt med rehabiliteringsteamet, skal du ikke til møde i teamet igen, fordi de allerede kender din sag. 

Når du starter i et jobafklaringsforløb, får du en koordinerende sagsbehandler, der er din faste kontaktperson under hele forløbet. Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år. Efter forløbet revurderer teamet din situation. Mulighederne er flere: Måske skal du overgå til en anden ydelse, starte på arbejde igen eller i et nyt jobafklaringsforløb. Det afhænger af, om du kan raskmeldes eller stadig er uarbejdsdygtig som følge af din sygdom.

Hvis din sagsbehandler i kommunen vurderer, at du har brug for en eller anden form for særlig støtte til at komme ud på arbejdsmarkedet kan rehabiliteringsteam beslutte at din sag overgår til et ressourceforløb. 

Hvad er et ressourceforløb
Hvis din funktionsevne er nedsat så meget, at du er i fare for at miste din tilknytning til arbejdsmarkedet, kan du muligvis få bevilget et ressourceforløb af din kommune.

1. Et ressourceforløb varer fra 1 til 5 år og består af forskellig støtte og hjælp enten samtidig eller i forlængelse af hinanden.
2. For at få et ressourceforløb kræver det, at du har flere svære konkurrerende problemer i form af fysisk sygdom, psykisk sygdom eller sociale problemstillinger.
3. Kommunen skal vurdere, at du har behov en langvarig tværfaglig støtte, og at det er muligt at give dig en samlet indsats, der kan forbedre dine muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
4. Ressourceforløb kan bevilges både til modtagere af sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse for fleksjobbere, førtidspension eller til borgere, der ikke modtager offentlig forsørgelse.
5. Under et ressourceforløb får du en ressourceforløbsydelse fra kommunen, der mindst svarer til kontanthjælp og er uafhængig af din formue og din ægtefælles eller samlevers formue og indtægter.