Du kan finde et ansøgningsskema til plejevederlag efter Servicelovens § 119 på www.borger.dk, hvor du også kan læse mere om plejeorlov.

Hvem er omfattet?
Den der skal varetage pasningsordningen, kan være en ægtefælle, samlever, barn, forældre og andre med meget tæt relation uden slægtsrelation.

Aftal orloven
Når du ønsker at benytte retten til fravær, skal du give dit tjenestested besked om tidspunkt for påbegyndelsen og forventet varighed af orloven. Dit tjenestested skal derefter kontakte FPS, der sørger for, at det administrative ifm. fraværet bliver varetaget, ligesom de kan hjælpe med evt. spørgsmål.

Du skal være opmærksom på, at du kun har ret til tjenestefri når du ansøger om det. Du kan evt. benyttet skemaet ”Ansøgning om tjenestefri af familiemæssige årsager” nederst på siden.

Udbetaling af plejevederlag
Plejevederlaget udbetales til Forsvaret, da du modtager sædvanlig løn under fraværet.

Løn
Du får den løn under orloven, der svarer til den løn, du ville have fået under sygdom.

I grundlaget for beregningen af løn, indgår dog ikke fast påregnelige ydelser. Der ydes derfor ikke variable ydelser som fx natpenge, weekendtillæg, tilkaldevagttillæg mv.

Regelgrundlag

  • Cirkulære af 29.09.2019 – Tjenestefrihed af familiemæssige årsager.
  • Servicelovens §119.

Kontakt FPS
Dit tjenestested skal tage kontakt til FPS* og koordinere aftalen, som herefter vil blive bekræftet.

* SYBA på 3266 3266 eller FPS-KTP-SYBA.

 

 

Sidst opdateret 24. februar, 2023 - Kl. 15.43