Spørgsmål der bør undgås ved ansættelsessamtalen

1. Graviditet
Undgå spørgsmål om graviditet og orlov, herunder om kandidaten har udskudt orlov i henhold til barselsloven. Er der tale om en stilling med megen rejseaktivitet, kan du dog godt spørge ind til om, kandidaten har et bagland, som kan støtte op omkring fravær fra hjemmet.
 
2. Helbredsoplysninger
Ved ansættelsessamtalen må der ikke stilles spørgsmål til kandidatens generelle helbredsoplysninger eller arvelige sygdomme i familien. Der kan dog spørges til helbredet, hvis formålet er at få afklaret om, kandidaten lider eller har lidt af en sygdom, som vil have væsentlig betydning for udførelsen af det specifikke arbejde.

Der må heller ikke spørges om, hvor mange sygedage kandidaten har haft ved tidligere ansættelser eller det seneste år.

3. Værnepligt
Fravælges en kandidat, som har oplyst, at denne skal aftjene sin værnepligt på et senere tidspunkt, kan dette ses om forskelsbehandling.
 
4. Tro
Undgå at spørge til kandidatens religiøse overbevisning medmindre det kan have indvirkning på f.eks. uniform eller beklædning, som skal bæres for at kunne udføre arbejdsopgaverne. Så stil derfor kun relevante og meget specifikke spørgsmål vedr. dette emne.
 
5. Politik
Politisk overbevisning er en privat sag.
 
6. Alder
Har kandidaten ikke oplyst sin alder i ansøgning eller CV, kan vi ikke spørge yderligere til dette.  Undtaget er dog ansættelse af ungarbejdere, som skal være under 18 år.
 
7. Seksuel orientering
Seksuel præference er en privatsag.
 
8. Medlem af fagforening
Der er frit fagforeningsvalg i Danmark, og arbejdsgiver kan ikke stille krav om medlemskab af en bestemt fagforening.
 
9. Statsborgerskab
Der må ikke lægges vægt på, hvilket land ansøgeren oprindeligt kommer fra. Hvis kandidaten er en statsborger uden for EU, er det dog nødvendigt at spørge ind til dette, da arbejdsgiver har ansvaret for, at arbejdstilladelsen er i orden. Statsborgere fra EU og de nordiske lande har automatisk tilladelse til at arbejde i Danmark.
 
Forhold vi skal oplyse ved samtalen
Ansættelse i Forsvaret kan i nogle tilfælde være kriminaliseret for personer med andet statsborgerskab end dansk. Der bliver nødt til i hvert enkelt konkret tilfælde at undersøge, om det er tilfældet.

Ansøgeren skal gøres opmærksom på, at FPS derfor ikke på nuværende tidspunkt ved, om det vil give ansøgeren problemer i forhold til oprindelseslandet. I nogle lande kan en ansættelse i et andet lands forsvar medføre tab af statsborgerskab, eller det kan føre til en kriminalisering af personen.

Ansøgeren skal derfor gøres opmærksom på, at en ansættelse sker på eget ansvar og risiko. Hvis ansøgeren bliver tilbudt ansættelse og vælger at tage imod tilbuddet, vil FPS iværksætte undersøgelsen, som kan tage adskillige måneder.

Ansøgerens eventuelle fortsatte ansættelse er afhængig af resultatet af undersøgelsen. Hvis ansættelsen i det danske forsvar er kriminaliseret efter ansøgerens hjemlands lovgivning, vil ansættelsesforholdet eventuelt blive bragt til ophør.