Hvis du kan se, hvilke kompetencer der er vigtige for opgaveløsningen i din funktion, kan du bedre sætte dem i spil i forhold til dine interesser og dine ønsker.
 
For at forberede dig til din FOKUS samtale kan du med fordel gennemgå FOKUS uddannelsen ”FOKUS for medarbejdere” der giver dig kendskab til de muligheder og forpligtelser, du har som medarbejder i forhold til FOKUS. Uddannelsen finder du som pdf nedenfor.

 

Udvikling
Udviklingssamtalen er det møde, hvor du og din leder taler om din opgaveløsning og aftaler, hvilke kompetencer du skal arbejde med i den kommende tid. Aftalerne skrives ned i en udviklingskontrakt.
 
Det er et fælles ansvar for dig og din leder, at samtalen bliver holdt.
 
Hjælp din leder med at huske at få indkaldt dig, når det er tid til din udviklingssamtale!
 
Bedømmelse
FOKUS bedømmelse er en metode til vurdering af den enkelte medarbejders præstationer med udgangspunkt i de 16 kompetencer. Bedømmelse omfatter ikke civile stillinger på C100 – C200 niveau.
 
Formålet med bedømmelse er:

  • at du får en tilbagemelding om, hvordan din leder vurderer din indsats og dine kompetencer
  • at du får en tilbagemelding om, hvilke muligheder din leder ser for dig på sigt.

FOKUS kompetencer
FOKUS indeholder 16 kompetencer, der vedrører alle ansatte i forsvaret. De 16 kompetencer fordeler sig i Ledelsesgrundlagets 4 udfaldsrum: Relationer, Stabilitet, Fornyelse og Resultater.
 
Hver kompetence har en overskrift og 3-5 inspirationssætninger.
  
Disse er tænkt som en hjælp til dit arbejde med kompetencerne. Inspirationssætningerne er forslag til, hvordan kompetencerne kan komme til udtryk.
 
Du finder de 16 kompetencer i kompetencefolderen nedenfor.

 

 

Sidst opdateret 7. januar, 2021 - Kl. 08.20