Den skal både være strategisk – dvs. have sammenhæng med arbejdspladsens mål og opgaver – og systematisk – dvs. at arbejdet med kompetenceudvikling er en tilrettelagt og løbende proces, som hovedsagligt finder sted én gang årligt i medarbejderudviklingssamtaler (MUS).

Ved den årlige MUS skal der drøftes kompetenceudvikling gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelse og kompetenceudviklingen kan relateres til såvel medarbejdernes nuværende som fremtidige arbejdsliv. Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem – FOKUS - er det værktøj, der udgør rammen for MUS i forsvaret.

Finansiering af kompetenceudvikling
Arbejdsgivers finansiering af medarbejdernes kompetenceudvikling
Alle styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets koncern har eget budget til kompetenceudvikling, som medarbejderne har mulighed for at tildelt midler fra til efter-og videreuddannelse til styrkelse af opgavevaretagelsen og kvalifikationer i nuværende stilling og/eller i fremtidige nye funktioner.

 

Den Statslige Kompetencefond
Alle statslige ansatte – herunder medarbejdere i forsvaret – vil kunne søge om økonomisk støtte til individuel kompetenceudvikling som supplement til den arbejdsgiverens finansierede kompetenceudvikling i Den Statslige Kompetencefond. Fonden erstatter Kompetencefonden, jf. OK 2018, og forventes at åbne for ansøgninger efter sommerferien 2019.

Læs mere om den nye kompetencefond på kr. 172 mio. på Kompetencesekretariatets hjemmeside.  

 

VEU – omstillingsfond – efteruddannelse af faglærte og ufaglærte
For at styrke voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) har faglærte og ufaglærte medarbejdere med omstillingsfonden mulighed for at opnå et kvalifikationsløft ved at deltage i akademi- og diplomuddannelse. Der kan gives støtte til deltagerbetaling til uddannelsesmoduler på maksimalt kr. 10.000 pr. person årligt. Fonden blev oprettet med virkning fra 1. august 2018, og midlerne uddeles efter ”først til mølle- princippet”.

Læs mere om fonden, målgruppen og fremgangsmåde ift. ansøgning om midler fra fonden på HR Portalen på FIIN.

E-læringskurser
Der er gratis adgang til en lang række af forsvarets egne e-læringskurser (fx DeMars) på Forsvarets Elektroniske Skole (FELS) og statens e-læringskurser i CAMPUS, som kan tages online på FELS.

Campus er statens fælles online læringsplatform og indeholder ca. 130 gratis e-læringskurser som er rettet mod både medarbejdere og chefer i staten. Kurserne kan både bruges til at understøtte institutionens HR-processer og egentlig kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder og chef.

Læs mere om Campus nedenfor.

Sidst opdateret 18. september, 2020 - Kl. 10.06