Overenskomstansatte
Hovedreglen er, at det I næsten alle overenskomster/organisationsaftaler er aftalt, at gruppen som helhed er overgået til ny løn. Der er dog nogle få undtagelser, som for eksempel radiotelegrafisterne (RAF).

Herudover er der overenskomstområder, hvor overgang til ny løn er aftalt på en sådan måde, at de medarbejdere, der var ansat før indførelse af ny løn, individuelt kan vælge, om de ønsker at overgå til ny løn eller forblive på ”gammel løn”.  De medarbejdere, der vælger at forblive på ”gammel løn” bidrager ikke til rammen til ny løn og kan ikke komme i betragtning til tillæg og engangsvederlag af ny løns midler. De inddrages derfor heller ikke i forhandlingerne om ny løn. De skal heller ikke til lønsamtale, for deres løn er fuldt ud fastlagt i henhold til den gamle overenskomst (anciennitetsbestemt løn og forhåndsaftalte tillæg).

Fx medarbejdere under overenskomst med henholdsvis CS og HKKF kan selv vælge. Man kan se af koden for militærtillæg, om medarbejderen er på ”gammel løn” (2090) eller ny løn (2091).

Tjenestemandsansatte
Tjenestemænd i lønramme 1-34, som ikke i medfør af en aftale er overført til ny løn (som det fx er tilfældet for CS og HOD), er omfattede af ”gammel løn”. For de grupper, der stadig er omfattede af lokallønsordningen, har Forsvarsministeriets departement fordelt de eksisterende lokallønsmidler og delegeret aftalekompetencen med visse bindinger, særligt omkring allerede indgåede aftaler og omkring gruppevise omklassificeringer, se FMN skr. af 8. januar 2014 vedr. lokal- og chefløn.

Her -  som for overenskomstansatte -  gælder, at såfremt medarbejderen var ansat før indførelse af ny løn og frivilligt har valgt ikke at overgå til ny løn (fx fordi det ville forudsætte en overgang til ansættelse på overenskomstvilkår med overenskomstpension og dermed opsættelse af tjenestemandspensionen), kan der ikke aftales tillæg. Hvis der lokalt er ønske om at yde noget ekstra, kan der dog i særlige tilfælde ydes et engangsvederlag uden for pulje, dvs. alene finansieret af lønsum.

Aftalen skal underskrives af tillidsrepræsentanten/organisationen og myndigheden.
Der gælder som hovedprincip samme regler om resultatløn for ansatte på gamle lønsystemer som for ansatte på nye lønsystemer. Hjemmel fremgår for tjenestemænds vedkommende af lønjusteringsaftalen.

Sidst opdateret 9. juli, 2020 - Kl. 09.54