I videoen herunder kan du se HR-konsulent Anetts tips og tricks til at skrive en god ansøgning.

 

 

 

Din ansøgning bør fylde 1-1½ side og bør som minimum indeholde:

  • en kort indledning der beskriver, hvorfor du søger netop denne stilling
  • et hovedafsnit hvor du gør rede for, hvordan dine faglige og personlige kvalifikationer kan bringes i spil i forhold til den konkrete stilling
  • såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis du får et afslag
Når ansættelsesudvalget har fundet den rette kandidat til stillingen, skal der ske en endelig godkendelse. Herefter vil alle ansøgere få besked om, hvorvidt de har fået stillingen.
 
Det er naturligvis ærgerligt ikke at få tilbudt stillingen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at et afslag ikke er ensbetydende med, at du er en dårlig kandidat og ikke ville have været i stand til at bestride jobbet. Brug tilbagemeldingen positivt og søg med friske øjne næste gang, du ser en stilling, der kunne være interessant for dig.

Sidst opdateret 28. juli, 2020 - Kl. 13.57