Meritering for videreuddannelsestrin I, II og VMF for mellemledere
Meritering for videreuddannelsestrin I og II for mellemledere (VUT-I/ML og VUT-II/ML) og Videregående uddannelse af Mellemledere i Flyvevåbnet (VMF) opdeles i nedenstående meriteringsformer.
Meritering for dele af uddannelsesmodulerne
Din sergentskole har fuldmagten til at give merit for enkeltfag i forbindelse med VUT-I/ML, VUT-II/ML og VMF.
- For at få merit til dele af uddannelsen skal du sende en ansøgning til din sergentskole.
- I ansøgningen, skal der vedlægges uddannelsesdokumentation (eks. eksamensbevis) for de dele af uddannelsen du søger merit for.
Meritering for hele VUT-I/ML, VUT-II/ML eller VMF uddannelsen
Det er Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), som har fuldmagten til at give merit for en hel VUT-I/ML VUT-II/ML og VMF uddannelse.
- Hvis du er tjenestegørende sender du ansøgningen til operative kommando (OKO) via kommandovejen.
- Hvis du er hjemsendt sender du ansøgningen direkte til OKO i det værn, hvor du ønsker at forrette tjeneste.
OKO sender en anbefaling til FPS, som træffer afgørelsen om der skal gives merit.
Ansøgningen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
- Motivation og formål med ansøgningen (skift af hoved/funktionsniveau eller meritering for dele af en uddannelse).
- Ansøgerens forudsætninger og kvalifikationer.
- Ansøgerens forventninger til fremtidig anvendelse efter en evt. meritering (hvis relevant (lig hvis afvigende fra ”standard forløb”)).
- Curriculum Vitae (CV) skal vedlægges ansøgningen. CV skal være delt op i uddannelse – tjenesteforløb – civilt erhvervserfaring – fritidsinteresser – evt. andet.
- Kopi af relevante eksamens-/uddannelsesbeviser m.v. vedlægges.