OK26-resultatet – Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Personelkommandoen (PKOM) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) har den 26. marts 2026 indgået aftale om fornyelse af aftaler og protokollater pr. 1. april 2026. Indholdet af aftalen er beskrevet nedenfor og har virkning fra 1. april 2026 medmindre andet fremgår. Beløb er angivet i OK26-niveau.
Resultatet er for nuværende ikke blevet endelig godkendt og implementeret. Der kan derfor ikke forvaltes efter det endnu.
Resultaterne er som følger:
- Kadettillæg forhøjes med 6.000 kr. årligt
- Kvalifikationstillæg til overenskomstansatte officerer ændres benævnelse til officerstillæg.
- Officerstillæg til premierløjtnanter forhøjes med 18.000 kr. årligt.
- Indførelse af nyt løntrin til overenskomstansatte premierløjtnanter svarende til løntrin 5 i Akademikeroverenskomsten. Stigningen sker efter 2 års anciennitet i graden som premierløjtnant.
- Officerstillæg til kaptajner/kaptajnløjtnanter forhøjes med 18.000 kr. årligt.
- Officerstillæg til kaptajner/kaptajnløjtnanter hæves yderligere 15.000 kr. årligt for overenskomstansatte og 7.500 kr. årligt for tjenestemandsansatte efter 3 års anciennitet i graden som kaptajn/kaptajnløjtnant.
- Basisløninterval for overenskomstansatte majorer/orlogskaptajner forhøjes svarende til intervallet for chefkonsulenter i Akademikeroverenskomsten.
- Indførelse af officerstillæg til overenskomstansatte majorer/orlogskaptajner på 15.000 kr. årligt.
- Officerstillæg til tjenestemandsansatte majorer/orlogskaptajner M322 forhøjes med 6.500 kr. årligt og M331 forhøjes med 6.700 kr. årligt.
- Viceefterforskningstillæg forhøjes med 6.000 kr. årligt.
- Efterforskningstillæg og tillæg til viceefterforskningstillæg gøres pensionsgivende.
- Bestemmelse vedr. auditørfuldmægtige ændres i overensstemmelse med lønanciennitetscirkulæret. Derudover fjernes begrænsningen på, at maksimalt to ansatte kan omklassificeres til løngruppe 2.
- Tillæg til pilottillæg (15 år) til tjenestemandsansatte piloter forhøjes med 9.000 kr. årligt.
- Funktionstillæg til overenskomstansatte piloter forhøjes med 6.000 kr. årligt på sats 1 og med 9.000 kr. årligt på sats 2.
- Indførelse af flyvetillæg til overenskomstansatte piloter eller besætningsmedlemmer som ikke oppebærer pilottillæg.
- Omlægning af MMS-tillæg således at beløbet ydes som en samlet bonus efter gennemført masteruddannelse frem for et månedligt beløb. Dette gælder udelukkende for ansatte, som påbegynder masteruddannelsen pr. 1. august 2026 eller senere.
- Ydelser for øvelsesdøgn og sø-øvelsesdøgn harmoniseres, således at honorering sker pr. påbegyndt kalenderdøgn i stedet for pr. døgn. Derudover ydes militære chefer 2.550 kr. pr. øvelses- og sø-øvelsesdøgn. Denne ændring træder i kraft 1. april 2027.
Periodeprojekt
Parterne har aftalt at videreføre periodeprojektet om forenkling af ydelser for deltagelse i den internationale militære og beredskabsmæssige opgaveløsning.