Forældreorlov (børn født FØR 2. august 2022)
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af Statens barselsaftale.
Du kan klikke på de forskellige overskrifter og læse mere om de forskellige emner.
Du skal lave anmeldelsen på denne side
Du har mulighed for at holde 32 ugers forældreorlov i alt, inden barnet fylder 9 år.
Noget med løn, noget uden løn, men med dagpenge og noget uden løn og uden dagpenge.
Det kommer an på, hvor meget orlov du har holdt tidligere, samt hvor mange dagpenge der er til rådighed.
FPS SYBA kan hjælpe med oplysning om, hvor meget orlov du har holdt, som ansat i Forsvaret.
Det er Udbetaling Danmark der administrerer dagpengene og arbejdsgiver har ikke kendskab til, hvor mange der er tilbage/brugt/overført.
Du kan se dine dagpenge på Borger.dk/Min barsel.
Du kan klikke på de forskellige overskrifter og læse mere om emnet.
Hvis du ønsker forældreorlov, skal du lave en aftale med din chef/leder og anmelde det.
Du skal aftale forældreorloven med din chef/leder og lave anmeldelsen på denne side
Hvis du, i forbindelse med barnets fødsel, har udskudt forældreorlov, retsbaseret, skal du anmelde orloven senest 16 uger før orlovens start.
Som ansat i Forsvaret har du mulighed for at holde forældreorlov med løn.
Af de 32 ugers forældreorlov kan ugerne med løn fordeles således:
- 6 uger til mor
- 7 uger til far
- 6 fælles uger
I kan holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden.
De valgte uger går fra jeres 32 uger med dagpengeret - fordi Forsvaret som arbejdsgiver søger dagpengerefusionen i den periode du holder forældreorlov med løn.
Hvis begge forældre er ansat i Staten
I har ret til løn i sammenlagt 19 uger.
Far har ret til løn i 7 uger + den del af de 6 fælles uger, som mor ikke benytter.
Mor har ret til løn i 6 uger + den del af de 6 fælles uger, som far ikke benytter.
Hvis kun du er ansat i Forsvaret (Staten)
Hvis barnets anden forældre holder forældreorlov efter en anden barselsaftale end Statens, har du fuld råderet over de 6 fælles uger. (De trækkes stadig fra i jeres 32 uger med dagpenge).
Far har således ret til løn i op til 13 uger (7 uger til far + 6 fælles uger) af forældreorloven.
Mor har ret til løn i op til 12 uger (6 uger til mor + 6 fælles uger) af forældreorloven.
Retten til løn
Forudsætningen for, at du kan modtage løn i orlovsperioder med lønret er, at der er dagpenge til rådighed, så Forsvaret kan få barselsdagpengerefusion.
Retten til løn under forældreorlov er betinget af, at du var ansat i Forsvarsministeriets koncern på barnets fødselstidspunkt og har været ansat uafbrudt siden.
Du er forpligtiget til at gennemgå og evt. besvare de breve du måtte modtage fra Udbetaling Danmark i forbindelse med din orlov.
Det er dit ansvar, at der er dagpenge til rådighed, når du ønsker at holde orloven.
Du kan evt. tjekke om der er dagpenge til rådighed ved at gå ind på www.borger.dk eller kontakte Udbetaling Danmark.
Overholder du ikke dine forpligtigelser, kan konsekvensen være løntræk eller afvikling af anden frihed i stedet for orlov.
Du har også mulighed for forældreorlov uden løn. Din samlede forældreorlov med og uden løn må ikke overstige 32 uger.
Hvor mange uger du kan holde på barselsdagpenge afhænger af, hvor mange uger du har holdt med løn, og hvor mange ugers forældreorlov barnets anden forældre har holdt både med løn og på barselsdagpenge.
Du skal selv søge om barselsdagpengene ved Udbetaling Danmark. I starten af din orlovsperiode vil du modtage en besked i din e-boks om hvordan du gør.
Hvis du er forudlønnet, skal du være opmærksom på, at barselsdagpenge udbetales bagudrettet.
Du kan vælge at genoptage arbejdet delvist og tilsvarende holde forældreorloven delvist. Det kræver en aftale med din chef/leder.
Aftalen med din chef/leder går ud på, at I aftaler hvor mange timer/dage/ugers orlov du ønsker at afvikle inden for en bestemt periode (op til ét år).
Der kan kun holdes orlov i én periode om dagen og det skal minimum være af 1 times varighed.
Delvis orlov kan aftales for op til ét år ad gangen og afregnes i timer.
I perioden skal du hver måned sende en opgørelse pr. mail over afholdt forældreorlov til FPS-KTP-SYBA, så det kan registreres i tid i DeMars.
Helligdage tæller i visse tilfælde som orlovsdage.
Hvis du holder orlov på begge sider af en helligdag eller lign. (fx 1. maj og Grundlovsdag), så tæller helligdagen som en orlovsdag.
Du optjener ferie- og særlige feriedage samt sædvanlig pensionsret i din orlov.
Afholdelse af ferie i forbindelse med orlov skal aftales med dit tjenestested.
Barsel er en feriehindring, så får du ikke holdt din ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb, vil ferien blive overført til næste ferieår.
Betingelser/Muligheder
- Når du er på orlov og får barselsdagpenge, skal du have daglig kontakt med dit barn.
- Dit barn må gerne være i en daginstitution eller dagpleje, mens du er på orlov.
- Du behøver ikke at bo sammen med dit barn under orloven, så længe du har kontakt med barnet hver dag.
- Du må gerne deltage i undervisning i orlovsperioden.
- Får nyt job i Forsvaret, er den orlov som du har anmeldt og fået bekræftet, fortsat gældende.
- Bliver du sygemeldt i en igangværende orlovsperiode eller inden en planlagt orlov, suspenderes orloven ikke, med mindre du kan aftale dette med din chef/leder.
Yderligere informationer
Du kan finde flere nyttige oplysninger om planlægning af orlov, udbetaling af barselsdagpenge, oplysningspligt og mange andre ting på www.borger.dk.
Kontakt til SYBA (Barselskontoret)
Telefon: 3266 3266
Mail på FIIN: FPS-KTP-SYBA
Mail på INTERNET: FPS-KTP-SYBA@MIL.DK